Adgangskrav
Adgangskravene til en EUX er de samme, som til en erhvervsuddannelse.
Du skal:
- have bestået folkeskolens afgangseksamen,
- have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasseprøver – eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve.
- have mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik enten ved 9. klasseprøven (skriftlig) eller ved 10. klasseprøverne (skriftlig og mundtlig) – eller et tilsvarende resultat ved tilsvarende prøve,
- være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af henholdsvis 9. eller 10. klasse og
- have indsendt din studievalgsportfolio.
Eller:
- Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, som omfatter grundforløbet.
Optagelsesprocessen
Du søger om optagelse via siden www.optagelse.dk. Elever i grundskolen benytter et UNI login. Øvrige ansøgere skal benytte Nem-ID.
I 9. eller 10. klasse
Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts. Du kan kun anføre den samme uddannelsesinstitution i ét af dine uddannelsesønsker, med mindre institutionen udbyder sine uddannelser på forskellige adresser. Du må i alt vælge max. fem uddannelsesønsker.