Denne fagretning er for dig, som både vil have en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Du vil løse opgaver, som foregår i projekter og i samarbejde med byens virksomheder og værksteder.

Du får erfaring i at arbejde med håndværk inden for byggeri og teknik, hvor du får viden, om hvad der foregår i en håndværksvirksomhed eller på en større byggeplads eller et værksted. Derudover kommer du til at bruge forskellige styrings- og planlægningsværktøjer, som skaber overblik i arbejdet og gør det mere effektivt. Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med projektering eller design, planlægning og udførelse af byggeri eller konstruktion. Du kommer også til at arbejde med fag som dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, fysik og teknologi.

Denne fagretning giver dig en god baggrund for valg af uddannelsesretning: eux inden for følgende uddannelser: elektriker, mekaniker, industritekniker, smed, værktøjsmager, maler, murer, tømrer, snedker, maskinsnedker, struktør, procesoperatør,

Undervisningen på fagretningen
Undervisningen er projektorienteret med fire projekter inden for disse arbejdsområder: Projektering, designplanlægning og udførelsen af et byggeri eller fremstilling af en konstruktion. Ud over det faglige indhold er evnen til at samarbejde inden for flere fag et afgørende omdrejningspunkt for alle projekter.

Følgende projekter indgår i fagretningen:

Projektering og planlægning af shelter og muret grill

I det første projekt skal du tegne og projektere shelteren og grill. Du kommer til at arbejde med opgaver inden for områder som byggerådgivning, byggeregler og tegning. Du får erfaring i, hvordan du styrer og leder et byggeri. I dette projekt kommer du blandt andet til at arbejde med logistik, indkøb af materialer, forsikringsforhold og økonomiske modeller. Du vil komme til at beskæftige dig med arbejdsprocesser, som er kendetegnende for byggeriet og branchen.

Udførelse af byggeriet

I dette projekt vil du udføre byggeriet, hvor flere byggefag skal anvendes. Du får mulighed for at prøve kræfter med en række håndværksmæssige fag, når du skal bygge fundament, vægge, tag, gulv, udføre installationer bl.a. med solceller – blot for at nævne nogle af opgaverne. Samarbejde mellem fag og faglig kommunikation vil indgå i projektet, så byggeriet kan lykkes og blive færdigt til tiden.

Design, tegning og planlægning

I dette projekt skal du på samme måde som i projekt 1, designe og tegne din konstruktion, som eksempelvis er indsats til en grill. Du kommer også her til at arbejde med opgaver inden for områder som design, konstruktion, tegning, økonomi, forsikring, regler, lovgivning og patenter. I dette projekt arbejdes der med ATV. Du skal arbejde med køretøjets opbygning og fremstilling af dele og værktøjer til værkstedet. Du skal arbejde med produktion, prototyper, indkøb at materialer, motor, bremser, styretøj. Du vil også få viden om elektriske og elektroniske områder som eksempelvis 0-energi, batterier og solceller. En del af projektet er at udføre afprøvninger og test.

Virksomheden eller værkstedet

I dette projekt vil du få viden om hvordan det er at drive en virksomhed eller et værksted. Du får mulighed for, at være din egen chef, hvor du arbejder med virksomhedstyper, salg og marketing, internet, økonomi, lager og logistik – blot for at nævne nogle af opgaverne. Samarbejde mellem fag og faglig kommunikation vil indgå i projektet, så du oplever vigtigheden af et godt samarbejde og god planlægning fører til succes.