Normalt er Processkolen i Kalundborg godt fyldt med elever mandag morgen, når skolens EUD- og EUX-klasser møder ind til ugens første timer. Men mandag 20. september 2021 var der direkte proppet med elever.

Rundt på hele skolen
Det var nemlig blevet tid til første dag med årets Skills Stafet i Kalundborg. Her skal kommunens 8. klasser fra mandag til og med onsdag dyste i de erhvervsuddannelser, vi på EUC Nordvestsjælland udbyder på Processkolen og Allikelund Gymnasium – og også SOSU-uddannelsen, som kan tages på ZBC.

Der var i alt syv poster, eleverne i grupper skulle igennem og klare på tid:

  • Tømrer
  • Lager og transport
  • Elektriker
  • Procesoperatør
  • SOSU
  • Allikelund Gymnasium (EUD/EUX Business)
  • Vejledning

På alle poster pånær vejledning skulle eleverne både høre om den pågældende uddannelse og prøve den af selv med forskellige opgaver. Der skulles fx pakkes paller, saves træstykker, huskes værktøj og dystes i Kahoots.

Vindere med lyntid
Eleverne gik til opgaverne med stor iver, mens elever fra uddannelserne stod klar til at hjælpe og derudover tog tid.

Henover middag skulle dagens vinder kåres – gruppen med den bedste tid, som derfor lægger sig i spidsen til DM-billetterne – og det blev gruppe 7 fra 8.a på Nyrupskolen. Stort tillykke!

Tirsdag og onsdag går det løs igen, og vi glæder os til at se, hvem der ender med at skulle repræsentere Kalundborg til DM i Skills 2022 i Høng, hvor finalen i Skills Stafet afholdes.

Se flere fotos fra dagen ovre på vores Facebook-side