Grundforløb 1-eleverne på EUX Teknisk har siden deres opstart på forløbet arbejdet intenst på et projekt, hvor de har skulle bygge værktøj i et kæmpe format af træ.

Eleverne har bl.a. bygget en kæmpe hammer, og så har de også lavet et utroligt flot bordbænkesæt, der er fuldt funktionsdygtigt og står til fri afbenyttelse ved boldbanen på Absalonsvej 20.

Projektet har været med til give eleverne et indblik i tømrerfaget, og hvordan man arbejder med materialer af træ. Eleverne har også beklædt kæmpe værktøjet med tagpap, og fået kendskab til tagdækkerfaget som også er en stor del af den tekniske kunnen.

Det store værktøj er selvfølgelig også sat frem til skue og pynter flot ved siden af de flotte bordbænkesæt.

Så slå endelige et smut forbi og kig på de kæmpe kreationer.