På EUC Nordvestsjælland er vi med i et spændende samarbejde om SKILLS Butik Høng, der har fokus på at vise forskellige skills frem. Butikken er etableret som optakt til DM’ i Skills, der finder sted i Høng 28. – 30. april 2022.

En ny oplevelse hver gang
Konceptet i butikken er skiftende, og derfor vil man møde en ny type af skills, hver gang man besøger butikken. På EUC Nordvestsjælland vil vores forskellige uddannelser og afdelinger bemande butikken på forkellige uger i løbet af det næste år og vise deres skills og håndværk frem.

Ved åbningen af butikken blev der eksempelvis vist tømrer-skills frem, da vores tømrerafdeling i Fårevejle stod for et helt særligt åbningsforløb, hvor elever fra Høng Skole skulle bygge møbler af paller med vejledning fra vores tømrerfaglærer Henrik og tømrerelever fra Fårevejle.

Du kan se, hvornår vi er i butikken i følgende kalender.

For lærere
Vores aktiviteter i SKILLS Butikken er gratis at deltage i. Vil du tilmelde din klasse et af vores forløb i SKILLS Butikken, så kan du gøre dette ved at skrive til Zeynab Hassoon på zkh@eucnvs.dk.

Ved at deltage i en af vores uddannelsesaktiviteter i SKILLS Butikken, vil din klasse prøve kræfter med skills fra en bestemt uddannelse og blive klogere på, hvad man fx arbejder med som smed, bygningsmaler eller tømrer.

Adresse: Hovedgaden 32, 4270 Høng.

Læs mere om Skills Butik Høng på: